top of page

Parterapi

Alle par oplever perioder med afstand, misforståelser eller fastlåste mønstre. Det er en naturlig del af at være i en nær relation, men det kan føles både smertefuldt og ensomt. I parterapi skaber vi et trygt og respektfuldt rum, hvor I sammen får mulighed for at stoppe op og undersøge, hvad der står i vejen for jeres kontakt og samhørighed - og hvad I længes efter at bevæge jer hen imod.

Vi arbejder med at udfolde både følelser, behov og dynamikker i jeres relation - og ser på, hvordan gamle mønstre, tidligere oplevelser og forskellige måder at kommunikere på kan spænde ben for den kontakt, I ønsker. Min tilgang er grundlæggende løsningsfokuseret, men parterapien tilpasses altid jeres situation. Det betyder, at vi både sætter ord på det, der er svært, og undersøger det, der allerede fungerer, som små pejlemærker mod mere forståelse og nærhed.

 

Sammen finder vi konkrete skridt og øvelser, der kan styrke jeres dialog og give plads til forandring i hverdagen. Samtalerne er for jer, der måske står midt i en krise, føler jer fjerne fra hinanden - eller blot ønsker at passe på og udvikle jeres relation.

En par-session varer 90 min. og koster 350 kr. 

Er I klar? Book her

Så langt, så godt!

Send mig dine oplysninger, og jeg kontakter dig hurtigst muligt

  • Instagram
  • Facebook

© 2025 by Caroline Falck. Powered and secured by Wix

bottom of page